ansigtsbehandling kursus

Skønhedskusus
Sundhedspædagogik i praksis

Et pædagogisk kursus der henvender sig til unge med sociale udfordringer.

Ansigtspleje og ansigtsmasker
På dette kursus lærer eleverne teorien bag almindelig daglig hudpleje samt fremgangsmåden ved forskellige typer ansigtsbehandlinger. Herudover indgår teori og praksis omkring naturmasker og hvordan man kan lave ansigtsmasker af økologiske madvarer, læring om hudens opbygning og om hvordan man passer bedst på sin hud.
Vi taler om tidens trend i skønhedsverdenen, etik, sunde og usunde vaner.
Ved længere kursusforløb kan produktion af egne produkter evt. være en mulighed.

Tillid og relationer
Eleverne er i en fælles læringsproces, der kræver gensidig tillid for at de kan udføre disse behandlinger på hinanden. Man støtter og komplimenterer hinanden i at lykkes. Det kan være grænseoverskridende at røre ved andre og selv blive rørt i ansigtet. 

Dette er i sig selv en læringsproces. Denne øvelse styrker relationer og rykker grænser, og samtidig giver det en praktisk forståelse ift. at passe på og bevare en sund hud.
Eleven lærer sin egen hudtype at kende, så plejen fremover bliver nemmere at håndtere.

Undervisere og undervisningen
Undervisningen varetages af uddannet personale med mangeårig erfaring indenfor arbejdet med udfordrende unge og teorierne bag ”Sundhedspædagogik i praksis”.
Eleverne bliver ikke sat i uhensigtsmæssige situationer.
Behandlingerne tager altid udgangspunkt i den enkelte unges særlige situation og kompetencer.

Praktisk
Minimum 2 elever og max 10 elever pr. hold.
Varighed 6 – 30 timer.
Priser fra kr. 7.500,-
Startpakke med produkter til at udføre behandlingerne efterfølgende kan tilkøbes.
Diplom udstedes efter endt kursus.

Udførerkursus
Dette event kan også tilrettelægges så det gør dig i stand til at gå direkte i gang på din skole eller institution med at benytte skønhed og kosmetologi som sundhedspædagogisk tilgang til sundhed.

Jeg lærte hvordan man kan se godt ud! Det hjalp på min selvtillid.
Fællesskabet kombineret med praktisk arbejde var fedt!
Jeg fandt ud af at jeg var rigtig god til at tale respektfuldt med fremmede mennesker, når vi lavede behandlinger på kunder.
Oliver Volck 17 år

Vi har udarbejdet konceptet ’Sundhedspædagogik i praksis’, hvor vi med en målrettet pædagogisk indsats anvender kosmetologi og velvære som katalysator for at motivere især unge mennesker til at opnå mere sundhed.

Vi underviser i forløb, som kan anvendes umiddelbart efter kursets afslutning. Undervisere og pædagogisk fagligt personale kan således efterfølgende implementere konceptet og udnytte de gode erfaringer på deres egen skole eller institution.

Kontakt A New Me Academy i Dag